Toner
Toner bruges som et af de første trin efter rensning og har historisk haft til formål at genoprette hudens naturlige, let sure pH-værdi, som mange rensere – særligt ældre, sæbebaserede formler – kunne rykke i en mere basisk retning. Nutidens milde rensere gør denne funktion mindre kritisk, end den var tidligere, men toner har siden udviklet sig til at dække flere formål.
Moderne tonere er ofte tilsat aktive ingredienser som niacinamid, syrer eller fugtgivende stoffer og fungerer derfor ikke længere kun som en pH-genopretter, men som et selvstændigt plejetrin, der forbereder huden på at optage de efterfølgende produkter bedre. Konsistensen er som regel tynd og vandig og påføres enten med en vatpad eller direkte med hænderne.
Fordi mange nutidige rensere allerede er pH-balancerede, springer en del hudplejeentusiaster toner over uden at gå på kompromis med hudens sundhed, mens andre fastholder trinnet netop for de ekstra aktive ingredienser, moderne tonere ofte tilbyder ud over den oprindelige, rent balancerende funktion.
Ældre tonere var ofte alkoholbaserede og kendt for at give en stikkende, udtørrende fornemmelse på huden, hvilket har givet trinnet et lidt blandet ry, selvom de fleste nutidige produkter er formuleret langt mildere end tidligere. Mange nutidige tonere er tværtimod decideret fugtgivende i stedet for udtørrende.