Om mig

Om mig

Velkommen til min livsstilsblog byCORI.dk

– Mit frirum med skriverier og skøre påfund

Jeg hedder Cori Marcussen, er 40 år ung-af-sind og bosat på Bornholm. Er kæreste med Michael og mor til to dejlige børn, Zillass på 12 år og Kasandra på 7 år, som jeg deler 7/7 med hver deres far. Det fungerer rigtig fint.

Jeg er en ildsjæl og har været aktiv på nettet siden år 2000 med mange forskellige projekter… bl.a online portaler, grafisk design og været tovholder og udgiver for e-magasinet AlternativSund.

Jeg blogger om mad og udvikler mad- og bageopskrifter på CORI’s KØKKEN. Det har jeg har gjort siden maj 2011.

 

Jeg er forhandler af nogle fantastiske naturprodukter fra It Works!
Herudover er jeg er i gang med uddannelsen som Kostvejleder & Slankekonsulent via skolen At Work. Forventes færdig 2019.

Livsstil & Sundhed – Kreativitet & Indretning

Hovedemnerne jeg blogger om på byCORI.dk er livsstil & sundhed, kreativitet og indretning. Herudover deler jeg tanker fra min hverdag, via Coris Klumme hvor jeg fortæller om livets op- og nedture, min træning, samt oplevelser jeg har haft. byCORI.dk er mit fristed hvor jeg kan være mig, på godt og ondt, som almindeligt menneske, på en afslappet måde.

Jeg håber min blog kan vække din interesse. At jeg via mine skriverier kan fange dig, få dig til at trække på smilebåndet og inspirere dig med mine indlæg og kreative diy projekter.

 

Ping Pong

Jeg elsker at få kommentarer på bloggen, så hold dig ikke tilbage med at give feedback og idéer.
Jeg tager også i mod kritik, så længe den er konstruktiv og ikke er en “sviner”. Sådanne kommentarer hører ikke hjemme her og vil blive slettet. I værste fald, vil jeg udelukke dig fra sitet.

Always be yourself, express yourself, have faith in yourself, do not go out and look for a successful personality and duplicate it.
Albert Einstein

©Copyright

Alle billeder på bloggen er nogen jeg selv har taget, med mindre andet er anført.  Det er ikke okay at benytte mine billeder eller tekster uden min tilladelse. Skulle dette ske, kan du forvente at blive kontaktet af et firma på mine vegne og modtage en regning.

Kan du lide min blog? Hjælp gerne med at sprede budskabet.