Makeover af mit gamle køkken

Makeover af mit gamle køkken

I foråret i år, var jeg så heldig at min udlejer gik med til at jeg måtte give mit gamle køkken i lejligheden en makeover…
Jeg var træt af at kigge på de røde klinker på både gulv og vægge, som jeg ikke brød mig så meget om – det gjorde udlejer heldigvis heller ikke.

Køkken før maling af klinker

Køkken før maling af klinker

 

 

 

 

 

 

Mit spisebord, som har fuldt mig i 12 år, var meget klodset i køkkenet og jeg havde altid to ekstra stole stående, da vi ofte var mere end fire… det fungerede bare ikke og var alt for sammenklemt og slet ikke kønt og hyggeligt.

Spiseplads FØR makeover af køkkenSpisebordsplads FØR makeover af køkken

 

 

 

 

Så gik jeg ellers i gang…

Jeg startede med at male klinkerne på væggene omkring køkkenbordet.
Først vaskende jeg fliserne af med grundrens, lod dem tørre, for herefter at vandslibe dem, så grunder og maling bedre hænger fast.

Køkken FØR klinker er maletI gang med grunder på klinker

 

Første lag med grunder på klinkerAnden gang maling på klinker

Da fliserne var meget mørke, måtte jeg male tre gange…. men hold da op hvor det lysnede og gjorde en stor foreskel. 🙂

EFTER klinker i køkkenet er malet

Så langt så godt!

Nyt gulv

Så skulle der lægges nyt gulv. Da dette ikke er min stærke side, fik jeg et par venner til hjælp… De fik dog startet forkert, således gulvpladerne lå omvendt og det blev et problem med den sidste række op af væggen mod vinduerne, hvor der også er en masse rør fra radiatorer. Heldigvis har jeg en far der er lidt af en haj når det kommer til gør-det-selv projekter, så han kom og hjalp, således det blev sluttet af på en pæn måde, til trods for at det ikke var en nem opgave.

FØR det nye gulv bliver lagtIsoleringsplader på gulv FØR nyt klikgulv lægges

 

EFTER det nye gulv (næsten) er lagtI gang med gulvlægning ved køkkenbord

 

Min far i gang med at lægge sidste række med gulv

Det blev så godt 🙂 Mange tak til min far – Og mine venner der hjalp naturligvis.

 

Maling af flisekant og påsætning af paneler

Så kunne jeg selv komme lidt mere på banen igen og kunne gå i gang med at male de sidste røde klinker, som jeg havde rundt langt gulvet på væggen.
Jeg valgte at male dem i en farve så tæt på gulvet som muligt og en liste i samme farve som samlingen i gulvet, for at det hele fik en rød tråd.

EFTER klinker på væg ved gulv er malet

Listen på billedet ovenover er endnu ikke sat fast, men ligger blot løst. (hvis du skulle undre der over hvorfor den ikke ligger lige og helt tæt på gulvet).
Panelerne blev sat fast med akrylfugemasse på væggen og ikke på gulvet, da gulvet skal kunne give sig ved varme/kulde.

Male og Tapetsere endevæg

Næste skridt var at male endevæggen hvid og herefter tapetsere den. Her valgte jeg et look-a-like-sten tapet, da jeg ønsker et lidt råt og naturlook i køkkenet. Når man ser ud i køkkenet inde fra min stue, hvor jeg har to grå vægge, hænger det også rigtig godt sammen.

Jeg havde udset mig et nyt spisebord, jeg ønskede at købe, så målte op på gulvet med malertape, hvor jeg ønskede det skulle stå og brugte det som  rettesnor, til at få tapetet til at sidde i midten af det kommende spisebord.

EFTER stentapet er sat op i køkkenFØR tapet er sat op

 

Herudover har jeg renset vinduerne og lagt en ny fugemasse og herefter malet alle vægge i køkkenet, bjælken i loftet, samt de synlige endesider på køkkenskabene.

 

FØR der er lavet nye fuger i vindueskarmEFTER nye fuger i vindueskarm

 

Indretning og pynt

Så kom det aller sjoveste… nemlig indretningen, som jeg elsker.

Jeg fik solgt mit gamle spisebord og stole til en ung gør-det-selv fyr, min gamle skænk, som jeg havde i køkkenet, samt mine gamle spisebordslamper. Så var der en god hjælp til nyt spisebord og stole.
Spisebordet var på tilbud (elsker tilbud) så sparede nogle tusind kroner, så det var perfekt!

 

Det er nu ca. 4 måneder siden jeg blev færdig med mit køkken og jeg er stadig meget meget glad for det.
Til trods for at jeg har fået større spisebord, har jeg fået mere plads og luft i køkkenet.

Jeg er glad for at jeg valgte at give spisebordet en ny placering, dette har også gjort til, at jeg kan have tillægsplade på bordet og stadig er der masser af plads til at komme rundt på, hvilket jeg ikke kunne tidligere.