Tegn-selv billeder til hjemmet

Tegn-selv billeder til hjemmet

Tegn-selv billeder til hjemmet

Som jeg skrev i mit blogindlæg i går DIY lille vase til ophæng af el-pære havde jeg en dag i det kreative hjørne, hvor jeg blandt andet sad i et par timer og hyggede mig med tegn-selv billeder og bare koblede fra.

Jeg har i et par år haft billedrammer med mine egne fotos fra steder på Bornholm på min trappeopgang til pynt… dem er jeg blevet lidt tæt af at se på. Jeg fik derfor lyst til selv at tegne nogle nye billeder, som jeg kunne komme i rammerne. Det kom der ovenstående resultat ud af. Hjertet er jeg dog ikke tilfreds med, så det bliver snarest skiftet ud med en anden tegning.

Jeg vil gerne vise dig hvor nemt og simpelt du selv kan tegne en blomst som den i første ramme fra venstre.

Brug et stykke papir/karton som passer i størrelsen til din ramme.

Tag en skål eller anden rund form, som du med en blyant kan tegne efter.

Find midten i cirklen og tegn en stor prik som du udfylder med sort.

Tegn blomstens stilk ved hjælp af en lineal.
Tegn herefter store sorte “prikker” hele vejen rundt langs den runde blyantstreg.

Tegn streger fra midten ud til prikkerne og udfyld resten af blomsten med yderligere prikker.
Visk til sidst blyantstregerne væk.

Kom tegningen i ramme og stil eller hæng den i hjemmet hvor du ønsker.

 

………………………….

Lavede også disse to fjollede tegninger… bare for sjov. Må jeg præsentere Hr. og Fru Ugle. 🙂

HR og FRU Ugle tegning byCORI.dk

 


Cori

Jeg hedder Cori Marcussen, er 39 år ung-af-sind og bosat på Bornholm. Jeg er mor til to dejlige børn, Zillass på 12 år og Kasandra på 6 år, som jeg deler 7/7 med hver deres far. Det fungerer rigtig fint.

Skriv kommentar